Trivsel for den medfølgende partner

Når man flytter sig efter drømmejobbet, og ens partner eller familie følger med, er der mange overvejelser undervejs.

Hvor skal vi bo? Hvilke fritidsmuligheder er der? Hvilke skoler og uddannelsestilbud er relevante for os? Og hvordan er jobmulighederne i nærheden?

Til at hjælpe i denne proces har Nyborg Kommune ansat en konsulent, der sammen med bosætningskoordinatoren, kan hjælpe jer på vej. Fokus er på trivsel, og om trivslen kommer gennem job, fritidsliv, uddannelser eller noget helt fjerde er ikke det vigtigste – det vigtigste for os er at I falder til, og har lyst til at blive boende. Trivslen gælder hele familien, og konsulentens opgave er at inspirere jer og udvide jeres horisont, og dermed klæde jer på til hjælp til selvhjælp.

Som Kommune prioriterer vi at tage godt imod vores nye medborgere, og vi håber, dette initiativ kan gøre en forskel for jer.

Konsulenten arbejder i et tværkommunalt perspektiv, og dækker kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Nyborg og Odense.

Kontakt Aleksandra Natalia Jensen for yderligere information på tlf. 5146 4238 eller e-mail: alnje@odense.dk 

Vi byder velkommen til Nyborg - Danmarks Riges Hjerte.

#nyborg #nyborgkommune #danmarksrigeshjerte

Sidst opdateret 16. august 2019